1.1. Akutte Bivirkninger

Definition: En bivirkning som opstår inden for 1 time efter injektionen af kontraststoffet.

Klassifikation

Mild
Kvalme, lette opkastninger
Nældefeber
Kløe
Moderate
Svære opkastninger
Udtalt nældefeber
Bronchospasmer
Ansigts/larynx ødem
Vasovagalt anfald
Svære
Hypotensivt shock
Respirationsstop
Hjertestop
Kramper

1.1.1 Akutte bivirkninger ved jodholdige kontraststoffer

For at reducere risikoen for en akut bivirkning

PATIENT RELATEREDE
Patient med følgende anamnese:
  • Tidligere moderate eller svære bivirkninger (se ovenstående klassifikation) ved indgift af jodholdigt kontraststof.
  • Asthma.
  • Allergi som kræver medicinsk behandling.
KONTRASTSTOF RELATEREDE
  • Høj osmolære ioniske kontraststoffer

Reduktion af risikoen for en akut bivirkning

For alle patienter
  • Brug et ikke-ionisk kontraststof.
  • Hold øje med patienten i 30 minutter injektionen af kontraststoffet.
  • Hav lægemidler og udstyr med henblik på behandling klar (se 1.1.3).
For patienter der har en øget risiko for at reagere (se risiko faktorer ovenfor)
  • Overvej en alternativ undersøgelse som ikke kræver et jodholdigt kontraststof.
  • Brug et andet jodholdigt kontraststof til patienter der tidligere har reageret på et kontraststof.
  • Overvej brug af præmedicinering. Klinisk bevis for effekten af præmedicinering er begrænset. Hvis man ønsker at præmedicinere så kan følgende anvendes: Prednisolon 30 mg (eller methylprednisolon 32 mg) peroralt givet 12 og 2 timer før kontraststoffet.
Ekstravaskulær administration af jodholdigt kontraststof
Hvis absorption eller lækage af kontraststof ind i blodcirkulationen er en mulighed, så tag de samme forholdsregler som hvis kontraststoffet var givet intravaskulært.

1.1.2 Akutte bivirkninger ved gadoliniumholdige kontraststoffer

Bemærk:Risikoen for en akut bivirkning efter indgift af gadoliniumholdigt kontraststof er mindre end risikoen i forbindelse med et jodholdigt kontraststof, men svære bivirkninger efter indgift af gadoliniumholdigt kontraststof kan forekomme.

Risikofaktorer for en akut bivirkning

PATIENT RELATEREDE
Patient med følgende anamnese:
  • Tidligere en akut bivirkning efter indgift af gadoliniumholdigt kontraststof.
  • Asthma.
  • Allergi som kræver medicinsk behandling.
KONTRASTSTOF RELATEREDE
Risikoen for en bivirkning er ikke relateret kontraststoffets osmolalitet: de små mængder, der anvendes, gør at den osmotiske mængde er begrænset.

Reduktion af risikoen for en akut bivirkning

For alle patienter
  • Hold øje med patienten i 30 minutter efter injektionen af kontraststoffet.
  • Hav lægemidler og udstyr med henblik på behandling klar (se 1.1.3).
For patienter der har en øget risiko for at reagere (se risiko faktorer ovenfor)
  • Overvej en alternativ undersøgelse som ikke kræver et gadoliniumholdigt kontraststof.
  • Brug et andet gadoliniumholdigt kontraststof til patienter der tidligere har reageret på et kontraststof.
  • Overvej brug af præmedicinering. Klinisk bevis for effekten af præmedicinering er begrænset. Hvis man ønsker at præmedicinere så kan følgende anvendes: Prednisolon 30 mg (eller methylprednisolon 32 mg) peroralt givet 12 og 2 timer før kontraststoffet.

1.1.3 Behandling

Første linje lægemidler og udstyr, der bør findes i undersøgelsesrummet.

Oxygen
Adrenalin 1:1,000
Atropine
β2-agonist til inhalation
I.V. væsker – normalt saltvand eller Ringers opløsning solution
Anti-krampe lægemidler (diazepam)
Blodtryksapparat
En vejs respirations maske

Simple guidelines med henblik på første behandling af akutte bivirkninger ved alle kontraststoffer

De samme bivirkninger ses efter jod- og gadoliniumholdige kontraststoffer og ultralydskontraststoffer. Incidensen er højest efter jodholdige kontraststoffer og lavest efter ultralydskontraststoffer.

Kvalme/opkastning
Forbigående: Støttende behandling
Svær, længerevarende: Relevant antiemitisk lægemiddel bør overvejes.

Nældefeber
Spredt, forbigående: Støttende behandling inklusiv observation.
Spredt, længerevarende:Relevant H1-antihistamin intramuskulært eller intravenøst bør overvejes. Sløvhed/træthed og hypotension kan forekomme.
Generaliseret: Relevant H1-antihistamin intramuskulært eller intravenøst bør overvejes. Sløvhed/træthed og hypotension kan forekomme. Overvej Adrenalin 1:1.000, 0,1-0,3 ml (0,1-0,3 mg) intramuskulært hos voksne, 50% af dosis til voksne til børn mellem 6 og 12 år og 25% af dosis til voksne til børn under 6 år. Gentag efter behov.

Bronchospasme

  1. Ilt på maske (6-10 l/min)
  2. β-2-agonist inhalation (2-3 dybe inhalationer)
  3. Adrenalin

Normalt blodtryk
Intramuskulært: 1:1.000, 0,1-0,3 ml (0,1-0,3 mg) [brug en mindre dosis til patienter med koronararterie sygdom og hos ældre patienter]
Til børn: 50% af dosis til voksne til børn mellem 6 and 12 år og 25% af dosis til voksne til børn under 6 år. Gentag efter behov.

Lavt blodtryk
Intramuskulært: 1:1.000, 0,5 ml (0,5 mg),
Til børn: 6-12 år: 0,3 ml (0,3 mg) intramuskulært
< 6 år: 0,15 ml (0,15 mg) intramuskulært

Larynx ødem

  1. Ilt på maske (6 – 10 l/min)
  2. Adrenalin intramuskulært (1:1,000), 0,5 ml (0,5 mg) til voksne, gentag efter behov.

Til børn: 6-12 år: 0,3 ml (0,3 mg) intramuskulært
< 6 år: 0,15 ml (0,15 mg) intramuskulært

Hypotension
Isoleret hypotension

  1. Løft patientens ben
  2. Ilt på maske (6-10 l/min)
  3. Intravenøs væske: hurtigt, normalt saltvand eller Ringer’s væske
  4. Ingen reaktion: adrenalin: 1:1.000 , 0,5 ml (0,5 mg) intramuskulært, gentag efter behov.
    Til børn: 6-12 år: 0,3 ml (0,3 mg) intramuskulært
    < 6 år: 0,15 ml (0,15 mg) intramuskulært

Vagal reaktion (hypotension and bradycardi)
  1. Løft patientens ben
  2. Ilt på maske (6-10 l/min)
  3. Atropin 0,6-1,0 mg intravenøst, gentag om nødvendigt efter 3-5 min, to 3 mg total (0,04 mg/kg) hos voksne. Til børn gives 0,02 mg/kg intravenøst (max. 0,6 mg per gang), gentag om nødvendigt op til ialt 2 mg.
  4. Intravenøs væske: Hurtigt, normalt saltvand eller Ringer’s væske

Generel anaphylactoid reaktion

  1. Ring efter hjertestop holdet
  2. Hold luftvejene åbne evt. ved sugning
  3. Løft patientens ben
  4. Ilt på maske (6 – 10 l/min)
  5. Adrenalin intramuskulært (1:1.000), 0,5 ml (0,5 mg) til voksne.
    Gentag efter behov.
    Til børn: 6-12 år: 0,3 ml (0,3 mg) intramuskulært
    < 6 år: 0,15 ml (0,15 mg) intramuskulært
  6. Intravenøse væsker (f.eks normalt saltvand, Ringer’s væske)
  7. H1-blokker f.eks diphenhydramin 25-50 mg intravenøst

1.2 Sene Bivirkninger

Definition:
En sen bivirkning efter jodholdigt kontraststof defineres som en reaktion der opstår mellem 1 time og 1 uge efter udsættelse for kontraststof.
Bivirkninger:
Hud reaktioner i stil med dem der ses efter andre lægemidler: Makulopapilært udslet, rødme, ødem og kløe er de hyppigste. De fleste hud reaktioner milde til moderate og selv-begrænsende.

En del sene reaktioner (f.eks., kvalme, opkastninger, hovedpine, muskelskeletal smerte, feber) er beskrevet efter indgift af kontraststof, men de er sjældent relateret til kontraststoffet.
Risiko faktorer for hud reaktioner:
  • Tidligere sen reaktion efter kontraststof.
  • Interleukin-2 behandling.
  • Brug af ikke-ioniske dimerer.
Behandling:
Symptomatisk og svarende til behandling af andre lægemiddelinducerede hud reaktioner, f.eks. antihistamin, steroid cremer og blødgørende cremer.
Anbefalinger:
Patienter som tidligere har reageret på kontraststof, eller som er i behandling med interleukin-2 skal informeres om at en sen hud reaktion er en mulighed og at de skal kontakte en læge, hvis de har et problem.

Patch og intradermal tests med forsinket aflæsning kan være gavnlige til at bekræfte en sen reaktion på et kontraststof og til at undersøge kryds reaktioner med andre kontraststoffer.

Nedsæt risikoen for en gentagen reaktion ved at bruge et andet kontraststof end det der udløste den tidligere reaktion. Undgå kontraststoffer der har vist kryds-reaktion ved hud test.

Lægemiddelprofylakse anbefales generelt ikke.

Bemærk: Sene hud reaktioner af den type, der ses efter jodholdige kontraststoffer er ikke blevet beskrevet efter gadoliniumholdige kontraststoffer og ultralydskontraststoffer.

1.3 Meget sene bivirkninger

Definition: En bivirkning der sædvanligvis fremkommer mere end 1 uge efter indgiften af kontraststoffet.

Reaktionstyper

Jodholdigt kontraststof
Thyrotoxicose
Gadoliniumholdigt kontraststof
Nephrogen systemisk fibrose

1.3.1 Thyrotoxicose

Risikogruppe
  • Patienter med atoxisk struma
  • Patienter med multinodøs toxisk struma, specielt hvis de er ældre og/eller bor i et område med jod mangel i kosten
Ingen risiko
Patienter med normal thyroidea funktion
Anbefalinger
  • Jodholdigt kontraststof bør ikke gives til patienter med manifest thyrotoxicose.
  • Profylakse er generelt ikke nødvendigt. Til udvalgte høj-risiko patienter, kan profylaktisk behandling overvejes; behandlingen bør altid styres af en endokrinolog. Dette er mest relevant i områder med jodmangel i kosten.
  • Patienter med øget risiko bør kontrolleres tæt af endokrinologer efter indgift jodholdigt kontraststof.
  • Intravenøs indgift af galdevejs kontraststoffer bør ikke anvendes til patienter med øget risiko.

1.3.2 Nephrogen systemisk fibrose

Diagnosen nephrogen systemisk fibrose (NSF) bør kun stilles hvis Yale University’s NSF Registers kliniske og histopatologiske kriterier er opfyldt (J Am Acad Dermatol 2011; 65: 1095-1106). Forbindelse mellem nephrogen systemisk fibrose (NSF) og gadoliniumholdigt kontraststof blev konstateret i 2006.

Kliniske tegn på NSF
Forekomst: Fra undersøgelsesdagen til 2-3 måneder efter, nogle gange år efter undersøgelsen.

Initialt
  • Smerter
  • Kløe
  • Swelling
  • Hævelse
  • Starter sædvanligvis i benene

Senere
  • Fortykket hud og subkutant væv – i svære tilfælde nærmest træagtig struktur, ofte med hyperpigmentering
  • Fibrose i indre organer f.eks. muskler, diafragma, hjerte, lever, lunger

Resultat
  • Kontrakturer
  • Kakeksi
  • Død, hos en del af patienterne

Patienter

Høj risiko
  • Patienter i nyrefunktionsgruppe 4 og 5 (GFR < 30ml/ min)
  • Patienter i dialyse
  • Patienter med akut nyreinsufficiens
Nogen risiko
Patienter i nyrefunktionsgruppe 3 (GFR 30-59ml/min)
Ingen risiko
Patienter med stabil nyrefunktion > 60 ml/min

Kontraststoffer: Risiko klassifikation (baseret på laboratoriedata) og anbefalinger

Højeste risiko for NSF

Kontraststoffer
Gadodiamid (Omniscan®)
  • Ligand: Ikke-ionisk lineær kelat (DTPA-BMA)
  • NSF incidens: 3-18% blandt patienter med øget risiko

Gadopentetinsyre (Magnevist® plus generiske produkter)
  • Ligand: Ionisk lineær kelat (DTPA)
  • NSF incidens: Estimeret til at være mellem 0,1 to 1 % blandt patienter med øget risiko

Gadoversetamid (Optimark®)
  • Ligand: Ikke-ionisk lineær kelat (DTPA-BMEA)
  • NSF incidens: Ukendt.
Anbefalinger
Disse kontraststoffer er KONTRAINDICEREDE hos
  • Patienter nyrefunktionsgruppe 4 and 5 (GFR < 30 ml/min), inklusiv dem der er i dialyse
  • Patienter med akut nyreinsufficiens
  • Gravide kvinder
  • Nyfødte

Disse kontraststoffer bør kun bruges med FORSIGTIGHED hos
  • patienter i nyrefunktionsgruppe 3 (GFR 30-60 ml/min)
    Der skal være mindst 7 dage mellem to injektioner
  • Børn under 1 år

Ammende kvinder: Stop amningen i 24 timer efter undersøgelsen og bortkast mælken

Serum creatinin (eGFR) bestemmelse og klinisk vurdering af patienten før indgift: Obligatorisk

For alle patienter gælder, at disse kontraststoffer aldrig bør gives i højere doser end 0,1 mmol/kg per undersøgelse.

Intermediær NSF risiko

Kontraststoffer
Gadobensyre (Multihance®)
  • Ligand: Ionisk lineær kelat (BOPTA)
  • NSF incidens: Ingen rene* tilfælde er beskrevet.
  • Specielt: Det er et kombineret extracellulært og lever specifikt kontraststof med 2-3% albumin binding. Diagnostiske resultater kan opnås med 50% lavere doser end med de sædvanlige extracellulære kontraststoffer. Hos mennesket udskilles ~4% via galden.

Gadofosveset (Vasovist®, Ablavar®)
  • Ligand: Ionisk lineær kelat (DTPA-DPCP)
  • NSF Incidens: Ingen rene* tilfælde er beskrevet, men erfaringen er begrænset
  • Specielt: Det er et stof der holder sig i blodbanen på grund af den høje affinitet til albumin (>90%). Diagnostiske resultater kan opnås med with 50% lavere doser end extracellulære gadoliniumholdige kontraststoffer. Biologisk halveringstid er 12 gange længere end for extracellulære kontraststoffer (18 timer vs. 1½ time); 5% udskilles via galden.

Gadoxetat (Primovist®, Eovist®)
  • Ligand: Ionic linear kelat (EOB-DTPA)
  • NSF incidens: Ingen rene* tilfælde er beskrevet men erfaringen er begrænset.
  • Specielt: Det er et organ specifikt gadoliniumholdigt kontraststof med 10% protein binding og 50% udskillelse via galden. Diagnostiske resultater kan opnås med lavere doser end med extracellulære gadoliniumholdige kontraststoffer.
Anbefalinger
Disse kontraststoffer bør kun bruges med forsigtighed hos
  • Patienter i nyrefunktionsgruppe 4 and 5 (GFR < 30 ml/min)
    Der skal være mindst 7 dage mellem 2 injektioner

Gravide kvinder: Kan bruges til essentiel diagnostisk information.

Ammende kvinder: Patienter bør diskutere med lægen om brystmælken fra de første 24 timer efter undersøgelsen skal bortkastes.

Laboratoriebestemmelse af nyrefunktionen (eGFR) er ikke obligatorisk.. Vurdering af nyrefunktionen ud fra et spørgeskema bør anvendes hvis serum creatinin ikke er bestemt.

Laveste risiko for NSF

Kontraststoffer
Gadobutrol (Gadovist®, Gadavist®)
  • Ligand: Ikke-ionisk cyclisk kelat (BT-DO3A)
  • NSF-incidens: Enkelte rene* tilfælde er beskrevet, men der er usikkerhed omkring histopatologiske forandringer.

Gadoterinsyre (Dotarem®, Magnescope®)
  • Ligand: Ionisk cyclisk kelat (DOTA)
  • NSF-incidens: Ingen rene* tilfælde er beskrevet.

Gadoteridol (Prohance®)
  • Ligand: Ikke-ionisk cyclisk kelat (HP-DO3A)
  • NSF-incidens: Ingen rene* tilfælde er beskrevet.
Anbefalinger
Disse kontraststoffer bør kun bruges med forsigtighed hos
  • Patienter i nyrefunktionsgruppe 4 and 5 (GFR < 30 ml/min)
    Der skal være mindst 7 dage mellem 2 injektioner

Gravide kvinder: Kan bruges til essential diagnostisk information.

Ammende kvinder: Patienter bør diskutere med lægen om brystmælken fra de første 24 timer efter undersøgelsen skal bortkastes.

Laboratoriebestemmelse af nyrefunktionen (eGFR) er ikke obligatorisk. Vurdering af nyrefunktionen ud fra et spørgeskema bør anvendes hvis serum creatinin ikke er bestemt.
Patienter med NSF
Gadoliniumholdige kontraststoffer bør kun anvendes hvis indikationen er vital og så bør kun intermediær og lav risiko kontraststoffer anvendes.
Anbefalinger gældende for alle patienter
Nægt aldrig en patient en klinisk velindiceret kontrastforstærket MR-scanning.
Brug altid den mindst mulige mængde kontraststof der er nødvendig for at få et diagnostisk resultat
Noter altid navn på og anvendt dosis af kontraststoffet i patientjournalen.

**Urene tilfælde: Hvis en patient har fået to eller flere forskellige gadoliniumholdige kontraststoffer, er det umuligt at afgøre hvilket kontraststof der er skyld i udviklingen af NSF. På engelsk bruges ordet ‘confounded’.

Rene tilfælde: Patienten har aldrig været udsat for mere et enkelt kontraststof.

Definition: Kontraststof-nefropati (Contrast induced nephropathy (CIN) er en tilstand, hvor der sker en forværring af nyrefunktionen inden for 3 dage efter intravaskulær indgift af kontraststof i mangel af anden ætiologi som årsag til faldet i nyrefunktion. En stigning i S-kreatinin på mere end 25 % eller 44 mmol/l tyder på kontraststof-nefropati.

2.1 Renale bivirkninger ved jodholdige kontraststoffer

Risiko faktorer for kontraststof induceret nefropati

PATIENT-RELATEREDE
  • eGFR mindre end 60 ml/min/1,73 m2 før intra-arteriel administration
  • eGFR mindre end 45 ml/min/1,73 m2 før intravenøs administration
  • Specielt i forbindelse med
    • Diabetisk nefropati
    • Dehydrering
    • Hjerteinsufficiens (NYHA grade 3-4) og lavt LVEF
    • Ny blodprop i hjertet(< 24 h)
    • Intra-aortisk ballon pumpe
    • Hypotension i forbindelse med proceduren
    • Lavt hæmatokrit niveau
    • Alder over 70 år
    • Samtidig administration af nephrotoxiske lægemidler
  • Kendt eller mistænkt akut nyreinsufficiens
Procedure-relaterede
  • Intra-arteriel indgift af kontraststof
  • Høj osmolært kontraststof
  • Store mængder kontraststof
  • Multiple indgifter af kontraststof inden for få dage

2.1.1 På henvisningstdspunktet

Elevtiv undersøgelse

Identificer patienter som bør have deres nyrefunktion bestemt

    Bestem eGFR (eller SCr) højst 7 dage før kontraststoffet skal gives
  • Patienter med kendt eGFR under 60 ml/min/1,73 m2
  • Patienter som skal have kontraststoffet intra-arterielt
  • Patienter over 70 år
  • Patienter med følgende anamnese:
    • Nyre sygdom
    • Nyre kirurgi
    • Proteinuri
    • Diabetes mellitus
    • Hypertension
    • Urinsur gigt
    • Nylig indtagelse af nefrotoxisk lægemiddel

Akut undersøgelse

Identificer risiko patienter (se ovenfor) hvis muligt:
  • Bestem eGFR hvis undersøgelsen kan afvente nyrefunktionsbestemmelsen uden at skade patienten.
  • Kan eGFR ikke bestemmes, så følg anbefalingerne for patienter med eGFR mindre end 60 ml/min/1,73 m2 før intra-arteriel administration og eGFR mindre end 45 ml/min/1,73 m2 før intravenøs indgift så meget som de kliniske omstændigheder tillader.

2.1.2 Før undersøgelsen

Elektiv undersøgelse

Risiko patienter (se ovenfor)
  • Overvej en anden billeddiagnostisk undersøgelse hvor der ikke anvendes jodholdigt kontraststof
  • Diskuter behovet for at stoppe brugen af nefrotoxiske lægemidler med den henvisende læge
  • Start væske indgift. En anvendelig procedure omfatter intravenøs indgift af normalt saltvand, 1.0-1.5 ml/kg/h, i mindst 6 timer før og efter indgiften af kontraststoffet. En alternativ procedure er intravenøst natrium bikarbonat (154 mEq/l i dextrose 5% vand), 3 ml/kg/h i 1 time før indgift af kontraststof og 1 ml/kg/h i 6 timer efter indgift af kontraststof.

Akut undersøgelse

Risiko patienter (se ovenfor)
  • Overvej en anden billediagnostisk undersøgelse hvor der ikke bruges jodholdigt kontraststof.
  • Start væske indgift så tidligt som muligt før indgiften af kontraststof (Se elektiv undersøgelse).

2.1.3 Under undersøgelsen

Risiko patienter (se ovenfor)
  • Brug lav eller iso-osmolært kontraststof
  • Brug den mindst mulige dosis af kontraststoffet der er foreneligt med et diagnostisk resultat
Patient uden øget risiko
  • Brug den mindst mulige dosis af kontraststoffet der er foreneligt med et diagnostisk resultat

2.1.4 Efter undersøgelsen

Risiko patienter
  • Fortsæt væske indgiften
  • Bestem eGFR 48-72 timer efter indgiften af kontraststof

Bemærk: Ingen farmakologisk profylakse (receptor antagonister overfor endogene vasoaktive mediatorer eller overfor cytoprotektive (cellebeskyttende) lægemidler) har endnu ikke den fornødne beskyttelse mod kontraststofinduceret nefropati.

2.2 Renale bivirkninger ved gadoliniumholdige kontraststoffer

MR undersøgelsen

  • Risikoen for kontrastinduceret nefrotoxitet er lav, når gadoliniumholdige kontraststoffer anvendes i godkendte doser.
  • Med hensyn til patienter med nedsat nyrefunktion henvises til ESUR guidelines vedrørende NSF, 1.3.2

RØNTGENUNDERSØGELSER

  • Gadoliniumholdige kontraststoffer bør ikke anvendes til røntgenundersøgelser hos patienter med nedsat nyrefunktion.
  • Gadoliniumholdige kontraststoffer er mere nefrotoxiske end jodholdige kontraststoffer i doser der giver den samme attenuation.

2.3 Patienter der tager METFORMIN

2.3.1 Jodholdige kontraststoffer

  1. Patienter med eGFR lige med eller højere end 60 ml/min/1,73m2 (nyrefunktionsgruppe 1 og 2) kan fortsætte med at tage metformin som sædvanligt.
  2. Patienter med eGFR 30-59 ml/min/1,73 m2 (nyrefunktionsgruppe 3)
    1. Patienter, der får kontraststoffet intravenøst, og som har en eGFR lig med eller højere end 45 ml/min/1,73 m2 kan fortsætte med at tage metformin som sædvanligt.
    2. Patienter, der får kontraststoffet intraarterielt, og de der får kontraststoffet intravenøst, og som har en eGFR mellem 30 and 44 ml/min/1,73 m2, bør stoppe indtagelsen af metformin 48 timer før kontraststofindgiften. Metformin indtagelsen bør først genoptages, når det er konstateret 48 timer efter kontrast indgiften, at nyrefunktionen ikke er blevet påvirket.
  3. Patienter med en eGFR mindre end 30 ml/min/1,73 m2 (nyrefunktionsgruppe 4 and 5), eller med sygdom som medfører reduceret lever funktion eller hypoxi. Metformin er kontraindiceret og jodholdigt kontraststof bør undgås.
  4. Akutte patienter. Metformin bør stoppes fra tidspunktet hvor kontraststoffet gives. Efter undersøgelsen bør patienten monitoreres for tegn på laktat acidose. Metformin kan igen indtages 48 timer efter kontraststof indgift hvis serum creatinin/eGFR er uændret fra før undersøgelsen.

2.3.2 Gadoliniumholdige kontraststoffer.

Ingen specielle forholdsregler er nødvendige, når patienter, der har diabtetes mellitus og er i behandling med metformin, skal have gadoliniumholdigt kontraststof.

2.4 Dialyse og kontraststof indgift

Alle jod- og gadoliniumholdige kontraststoffer kan fjernes ved hjælp af hæmodialyse eller peritoneal dialyse. Imidlertid er der ikke evidens for at hæmodialyse beskytter patienten med nedsat nyrefunktion fra kontraststofinduceret nefropati eller nephrogen systemisk fibrose. Hos alle patienter, undgå osmotisk eller væske overbehandling. Med henblik på at undgå NSF se 1.3.2

Patient er i dialyse

Hæmodialyse
Jodholdigt kontraststof
  • Koordination af tidspunktet for dialyse med tidspunktet for kontraststof indgift er unødvendigt
  • Extra hæmodialyse for fjerne kontraststoffet er unødvendigt

Gadoliniumholdigt kontraststof
  • Det anbefales at koordinere tidspunkt for dialyse med tidspunktet for indgiften af kontraststof.
  • Extra hæmodialyse med henblik at fjerne kontraststoffet så hurtigt som muligt efter indgiften af kontraststof anbefales.

Kontinuerlig ambulant peritoneal dialyse (CAPD)
  • • Hæmodialyse med henblik på af fjerne jodholdigt kontraststof er unødvendigt, mens det anbefales for gadoliniumholdige kontraststoffer. Det bør dog diskuteres med den henvisende læge.

3.1 Kontraststof extravasation.

Skadetyper
  • De fleste skader er minimale.
  • Sværre skader inkluderer hud ulcerationer, bløddelsnekrose, og kompartment syndrom

Risiko faktorer

Teknik relaterede
  • Brug af en motorsprøjte
  • Mindre optimalt injektionssted inklusive underekstremitet og små distale vener.
  • Store mængder kontraststof.
  • Høj osmolært kontraststof
Patient relaterede
  • Manglende evne til at kommunikere
  • Skrøbelige eller beskadigede vener
  • Arteriel insufficiens
  • Kompromitteret lymfatisk og/eller venøs drænage.
  • Fedme
Risiko reduktion
  • Den intravenøse teknik bør altid være omhyggelig og anvende et passende plastik kateter placeret I en passende vene, der er I stand til at håndtere flowet under injektionen.
  • Test injektionen med normalt saltvand
  • Brug ikke-ionisk jodholdigt kontraststof
Behandling
  • Konservativ behandling er nok i langt de fleste tilfælde
    • Elever ekstremiteten
    • Kom is på
    • Overvåg læsionen
  • Hvis alvorlig skade mistænkes, kontakt en kirurg.

3.2 Pulmonale bivirkninger af jodholdigt kontraststof

Lungemæssige bivirkninger
  • Bronchospasm
  • Øget pulmonal vaskulær modstand
  • Lunge ødem
Patienter med øget risiko
  • Asthma
  • Pulmonal hypertension
  • Begyndende hjerte insufficiens
Risiko reduktion
  • Brug lav eller iso-osmolært kontraststof
  • Undgå store mængder kontraststof

3.3. Følger af jodholdigt kontraststof i blod og endothel

Den klinisk vigtige bivirkning ved jodholdigt kontraststof i blod og endothel er thrombose.

Det kan konstateres at:
  • Alle kontraststoffer har en antikoagulerende effekt, specielt de ioniske kontraststoffer.
  • Høj osmolære ioniske kontraststoffer kan medføre thrombose på grund af beskadigelse af endothelet, specielt ved flebografiske procedurer.
  • Lægemidler og interventionelt udstyr/utensiler, som nedsætter risikoen for thromboemboliske komplikationer i forbindelse med interventionelle procedurer minimerer betydningen af kontraststoffernes bivirkninger.

Guidelines

  • Omhyggelige angiografisk teknik er obligatorisk og er den væsentligste factor for nedsættelse af risikoen for thromboemboliske komplikationer.
  • Lav- eller iso-osmolært kontraststof bør anvendes til diagnostiske og interventionelle arteriografiske procedurer inklusive flebografi.

3.4. Kontraststoffer og katecholamin producerende tumorer (pheochromocytom and paragangliom)

Forberedelse

  1. Før intravenøst kontraststof (jod- eller gadoliniumholdigt): Ingen særlig forberedelse
  2. Før intra-arteriel indgift af jod holdigt kontraststof: α og β-adrenerg blokade med perorale lægemidler superviseret af henvisende læge.

Kontraststof type som bør anvendes

Iod-holdigt: ikke-ionisk kontraststof.
Gadolinium-holdigt: ethvert kontraststof, ionisk eller ikke-ionisk

3.5 Graviditet og amning

Graviditet
  1. Under exceptionelle omstændigheder: når undersøgelse der anvender røntgenstråler findes essentiel, kan jodholdigt kontraststof gives til den gravide kvinde.
  2. Efter indgift af jod under graviditet, bør thyroidea funktionen kontrolleres inden for en uge efter fødslen.
  1. Når der en klar indikation for kontrast forstærket MR, anvend så den mindst mulige mængde af et af de mest stabile kontraststoffer (se Kontraststoffer: Intermediære og lav NSF risiko, 1.3.2) til den gravide kvinde.
  2. Efter indgift af gadoliniumholdige kontraststoffer under graviditeten, er der ingen forholdsregler efter fødslen.
Amning
Amning kan fortsætte uforandret, når jodholdigt kontraststof er givet til moderen.
Amning bør undlades i 24 timer efter indgift af kontrast hvis høj-risiko kontraststoffer er benyttet.
Gravid eller ammende mor med nedsat nyrefunktion
Se renale bivirkninger (se 2.1). Ingen øvrige forholdsregler er nødvendige for forstret eller barnet.
Undlad at give gadoliniumholdige kontraststoffer

3.6 Interaktion med andre lægemidler og undersøgelser

Generel anbefaling
Vær opmærksom på patientens medicin historie.
Sørg for en ordentlig registrering kontraststof injektionen (tid, dosis, navn på produktet).
Bland ikke kontraststoffer med andre lægemidler i kathetre eller sprøjter

Lægemidler som kræver særlig opmærksomhed

Metformin
Der henvises til renale bivirkninger (2.1)
Nefrotoxiske lægemidler
Cyclosporin
Cisplatin
Aminoglycosider
Non steroid anti-inflammatory drugs
Der henvises til renale bivirkninger (2.1)
Beta-blocker
β-blokerer kan påvirke behandlingen af bronchospasme og responset på adrenalin
Interleukin-2
Der henvises til sene bivirkninger (1.2)

Biokemiske analyser

Anbefalinger
Undlad at lave ikke-hastende biokemiske analyser på blod og urin indsamlet de første 24 timer efter indgiften af kontraststof.

Isotop undersøgelser og/eller behandlinger

Thyroidea
Patienter der skal i behandling med radioaktivt jod, må ikke få jodholdigt kontraststof i mindst 2 måneder før behandlingen.
Thyroidea scintigrafi bør ikke udføres i de 2 første måneder efter indgift af jodholdigt kontraststof.
Knogle, Erythrocyt mærkning
Undlad at give jodholdigt kontraststof i mindst 24 timer før en isotop undersøgelse.

3.7 Ultralydskontraststoffer

Udsagn
Ultralydskontraststoffer medfører sjældent bivirkninger
Kontraindikation
Svær hjerte sygdom (f.eks. New York class III/IV)
Type og sværhedsgrad af bivirkninger:
  • Hovedparten af bivirkningerne er lette (f.eks. hovedpine, kvalme, varmefornemmelse, ændret smag) og forsvinder af sig selv.
  • Svære bivirkninger er sjældne og er identisk med dem der ses efter jod og gadoliniumholdige kontraststoffer (se 1.1)
Risiko reduktion:
  • Undersøg om der kan være overfølsomhed over for nogle af kontraststoffets komponenter.
  • Brug laveste niveau for akustisk output and hurtigste skanningstid med henblik på en god diagnostisk undersøgelse.
Behandling
Hvis en svær bivirkning forekommer - se afsnittet om ikke-renale bivirkninger.

3.8 . Barium holdige kontraststoffer

Kontraindikationer
Væggen er ikke intakt
Brug jodholdigt vandbaseret kontraststof
Hos nyfødte og patienter med risiko for lækage ind i mediastenum og/eller lungerne brug lav- eller iso-osmolært kontraststof

Tidligere allergisk eller allergilignende reaktion på barium kontraststof eller en komponent
Brug jodholdigt vand baseret kontraststof og vær beredt på at behandle en reaktion.
Forsigtighed
Tarm strikturer
Brug kun små mængder kontraststof

Ekstensiv colitis
Undgå colonindhældninger med bariumholdigt kontraststof
Komplikationer
Nedsat tarm motilitet
Opfordre til væskeindtagelse

Venøs intravasation
  • Identificer intravasationen så hurtigt som muligt og lad patienten observere
  • Giv antibiotika og intravenøs væske
  • Akut behandling kan være nødvendig.

Aspiration
  • Bronchoskopisk fjernelse af større mængder
  • Lunge fysioterapi
  • Antibiotika